tirsdag den 29. november 2016

Indretning af værksted

Opgave til onsdag d. 30-11-2016: Indretning af værksted.
Kære elever.
I det nye år starter der et nyt KUU hold, og derfor er det blevet nødvendigt for os at lave om på vores værksted.
Da det er jer, som arbejder på værkstedet mener jeg at det er vigtigt at i er med til at designe det “nye” værksted.
I jeres overvejelser skal i tænke på følgende:
  • Det skal være praktisk fornuftigt indrettet.
  • Det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
  • Det skal være nemt at gøre rent/vedligeholde for os.
  • Der skal være plads til ca. 10-15 elever.
  • Der skal ikke være plads noget teori område, med stole/borde osv.
  • Rummet skal ikke være opdelt i to, i sin nuværende form.
På plantegningen kan du danne dig et overblik over hvordan selve lokalet ser ud, og det er op til dig at få fordelt vores maskiner mv. ud i lokalet.
På dette link, kan du se en video af værkstedet, og på billederne kan I se hvordan det ser ud nu.
Jeg forventer en tegning over jeres forslag til indretning, og tegningen skal suppleres med en forklarende tekst, eller noter som i kan tale ud fra.
I må selv bestemme jeres “medie” dvs. i kan tegne i hånden, eller bruge Word, eller lignende programmer.
Bare der kommer et produkt og resultat ud af anstrengelserne.

Hvis man ikke leverer en løst opgave får man naturligvis fravær for onsdag d. 30-11-2016 :-)









søndag den 27. november 2016

Find praktiksted.

Praktik i uge 49

Så det snart tid til en herlig praktik uge, hvor I kan udvide jeres horisonter indenfor den branche, I kunne tænke jer at arbejde.
I løbet af mandag, tirsdag eller onsdag SKAL I have fundet en praktikplads for uge 49.
I skal huske at give mig besked, så snart aftalen er i hus, da jeg skal give Jens R. besked, så han kan oprette jeres aftaler.

torsdag den 24. november 2016

Opgave i forbindelse med BUM 2016


Opgave i forbindelse med BUM
Hej Alle
Jeg ved at BUM vil bliver kedeligt og derfor har jeg lavet en kombineret opgave/hjemmeopgave.
I skal under messen gå rundt og løse følgende opgave:
  • Der skal tages billeder af min. 10 stande på BUM
  • Der skal laves min tre videos af stande på BUM (varighed 2-3 minutter færdig redigeret)
  • Lav to interviews med dine medstuderende om
    Den mest spændende stand på messen (Uddyb hvorfor den er spændende)
    Den mest kedelige stand på messen (Uddyb hvorfor den er kedelig)
  • Hvad var det der virkede tiltrækkende på standen? Hvis ja, hvad?
  • Var der noget eller en aktivitet du fandt interessant?
  • Var det nemt at finde oplysninger på standen hvad den gik ud på?
  • Var der en stand der direkte var kedelig? Hvis ja, hvorfor?
Beskriv de 10 stande du har valgt at tage billede af, ud fra følgende:
  • Hvad reklamerer standen for?
  • Hvorfor valgte du lige denne stand til at være blandt dine 10 stande?
  • Nævn de gode ting på standen?
  • Hvad var deres slogan, hvis de havde et. Analyser, hvorfor det er godt?
  • Var standens personale imødekommende? Og hvordan? (Evt. video af personalet)
  • Hvad kunne have været bedre på standen efter din erfaring?
  • En konklusion på helheden af standen.
  • Rangere standene efter hvem der ”solgte” sig bedst.
Hvis man ikke var oppe på messen pga sygdom eller andet skal man stadigvæk søge oplysninger via internettet og svare på de spørgsmål man kan og skrive hvor og hvordan man har fundet oplysningerne. Dem som var på messen skal også supplere med oplysninger fra nettet.
Har i ikke en computer hjemme, er i velkomne til at bruge skolens computer, det skal bare foregå på skolen.
Jeres videos skal uploades til Youtube, og kan gøres private så andre ikke kan se dem.
Opgaven skal skrives på jeres blog og den skal afleveres senest tirsdag den 29. november 2016 kl.2359.
God fornøjelse


Mark og Jacob

mandag den 7. november 2016

Praktik opgave for uge 44

Kære elever.


Her er en praktikopgave som I skal løse i forbindelse med den seneste praktik.

Husk også at skrive på jeres blog, både om den seneste praktik, men også om de ting vi lavede før praktikken.

torsdag den 3. november 2016

Innovations dage!

Innovations forløb for KUU eleverne.

I KUU uddannelse er der også forløb med innovation, her er det et tre dages forløb med Tau fra Fonden for entreprenørskab.
Eleverne skulle konstruere en transportabel overnatningsenhed til folkemødet, der som bekendt afholdes her på Bornholm.
Eleverne gik friske til opgaven, og der er kommet en del fine ideer ud af forløbet.


20160928_121209.jpg
Der tænkes store tanker
20160928_121205.jpg
Der laves modeller
20160928_121230.jpg
Ikke altid nemt at styre det papir
20160928_121220.jpg
Men med snilde går det
20160930_114834.jpg
Der bygges modeller i “rigtige” materialer
20160930_115006.jpg
Samarbejde på højt plan
20160930_115013.jpg
Koncentration og varm lim!
20160930_114843.jpg
Ikke alle nyder innovationsforløbet ;-)


Kuu byg og genbrug på Affaldets dag

Kuu byg og genbrug på Affaldets dag, Bofas containerplads i Rønne
Affaldetsdag2016.JPG
Lørdag d. 27 august 2016 var hele BornPro til affaldets dag.
Byg og bolig deltog naturligvis også og her kan du se hvad eleverne havde valgt at fremstille til denne dag.
Det meste er genbrugsting, dog er skruer, bolte, møtrikker etc. nye.
20160824_104739.jpg
Mikkel & Marco er i fuld krig med at skille paller ad, det viste sig at være et større arbejde, da sømmene sad godt fast.
20160827_131415.jpg
Steffen får kvalificeret hjælp fra Christina, der til daglig går på BornPros træværksted.
Man kan nu fornemme hvad eleverne er ved at fremstille.
20160827_132138.jpg
Marco og Steffen bygger på deres havestol, fremstillet udelukkende af genbrugsmaterialer.
20160824_110233.jpg
Jack og Martin er i fuld krig med at konstruere en gynge af gamle bildæk og forskallingsbrædder fra Pl-Beton i Muleby.
20160827_125341.jpg
Gynge-sofaen tager form, og Stolen i baggrunden er også under opbygning.
20160827_131352.jpg
Naturligvis skal sofa-gyngen afprøves, her er det Jack, der svæver i faretruende højde over jorden ;-)
20160827_125303.jpg
Hele Bornpros plads ved affaldets dag.